Hvordan foregår et Kirurgisk Deep Plane Ansigtsløft?
De mest typiske aldringstegn opstår der, hvor vævet i ansigtet mister sin elasticitet. Det giver rynker, linjer og slap hud. Der bliver mindre af det naturlige fedt i huden, jo ældre vi bliver, hvilket får kinderne til at synke ind og huden på hagen til at hænge. Alt efter blandt andet gener, livsstil, soldyrkning,og rygning m.m. sker det fra 45-års alderen og opefter.
Ved et Deep Plane ansigtsløft er fokuseret på midface, nedre ansigt og hals og strammer vi løs hud på kinder, så furen mellem næse og mund strammes op, løs hud på hals strammes op og hamsterposer fjernes.
Deep Plane lift behandlingen foregår ved, at plastikkirurgen reducerer overskydende hud, ved at lægge et fint snit i en linje foran ørerne og/eller et snit ved hårgrænsen. Snittet heler og bliver som regel næsten usynligt. Ardannelse vil skjules af hår og naturlige folder i huden i ansigtet.
Søger du et ansigtsløft uden kirurgi, så anbefales vores Deep Slim® ansigtsbehandling kombineret med dermapen behandling. (Microneedling)
Før operationen:
Grundig forundersøgelse før et Deep Plane ansigtsløft
For nogle er det ikke tilstrækkeligt at reducere overskydende hud uden indgreb i muskulaturen, og derfor starter din behandling altid med en omhyggelig forundersøgelse hos plastikkirurgen, som vil rådgive dig på baggrund af din huds elasticitet, dit behov og din tendens til at danne ar. Vores vigtigste opgave er at sikre, at dine forventninger er afstemt med de resultater, vi kan skabe med et Deep Plane ansigtsløft.
Forberedelser uger i forvejen
- Stop med at tage blodfortyndende medicin som acetylsalicylsyre (fx Aspirin) og ikke-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID) mindst 2 uger før operationen, i samråd med din læge.
- Undgå rygning, da det kan forsinke heling og øge risiko for komplikationer. Gerne stoppe eller mindske mindst en måned før.
- Undgå alkohol, især i ugerne før operationen, da det kan øge blødningsrisiko.
- Sørg for at være i god fysisk form, få tilstrækkelig søvn og spis nærende kost.
- Informer din kirurg om alle medicin og kosttilskud, du tager
Op til operationsdagen:
- Spis lidt mad og drik lidt inden du kommer så dit blodsukker er normalt. Følg klinikkens specifikke anvisninger, som du har fået fra konsultationen.
- Tag et bad og vask hår og vask dit ansigt grundigt inden ankomst til klinikken.
- Brug ikke makeup, parfume, cremer eller smykker på operationsdagen.
- Kom i komfortabelt tøj, der er let at tage af og på.
- Sørg for, at du har transport til og fra klinikken, da du ikke må køre selv efter operationen.
Under operationen:
På operationsdagen vil du møde op i klinikken på et aftalt tidspunkt, du bedes møde op i afslappet tøj og du skal have spist, så dit blodsukker er stabilt.
Før selve operationen vil vi sikre før billeder til resultatsammenligning, ordner det praktiske og gøre dig klar til operationen inde i vores forberedelsesværelse. Selve indgrebet varer typisk omkring 2 timer og udføres under lokalbedøvelse. Små, diskrete snit placeres strategisk for at minimere synlige ar, og kirurgen strammer forsigtigt de underliggende væv og muskler for at skabe en løftet og ungdommelig kontur.
Efter operationen:
Når operationen er færdig, får du noget koldt til at lægge på ansigtet og lidt at drikke. Derefter får du en aftagelig kompressionsbandage på, som du skal have på så meget som muligt frem til suturfjernelsen 7-8 dage efter, du er blevet opereret. Du bedes booke en tid til kontrol hos os cirka 3 måneder efter operationen. Ifm. hjemtransporten anbefaler vi, at du aftaler at blive hentet, da du kan være lidt træt. Ellers er det muligt at tage offentligt transport. Et lille tip er at medbringe et let tørklæde til at dække bandagen. Yderligere instruktioner får du både af vores kirurg og sygeplejerske. Derudover får udlevet en skriftlig detaljeret vejledning.
Hvad skal jeg være opmærksom på op til en måned efter operationen?
- Du må gradvist genoptage normale daglige aktiviteter efter din kirurgs godkendelse.
- Fortsæt med at beskytte huden mod solen for at sikre bedst mulig heling af ar.
- Hævelse og mindre asymmetri kan stadig være til stede, men aftager over tid.
- Undgå rygning og alkohol så vidt muligt, da det påvirker helingen negativt.
- Deltag i planlagte kontrolbesøg hos klinikken for at sikre optimal opfølgning og rådgivning.
Pleje og opfølgning efter operationen
Hvad skal jeg gøre i ugen efter operationen?
- Hold hovedet let hævet, også når du sover, for at mindske hævelse og blå mærker.
- Følg alle anvisninger om sårpleje og medicinering nøje.
- Undgå fysisk anstrengelse og tunge løft i mindst 1 uge.
- Brug eventuelt anbefalede kølegele eller isposer forsigtigt for at mindske hævelse.
- Undgå sollys direkte på arrene og brug solbeskyttelse, hvis du skal ud.
Resultater
Efter operationen kan man opleve ømhed, hævelse og blå mærker i op til 3 uger efter indgrebet og arrerne kan være røde og hævede i de første 2-8 uger. Oplever man andre bivirkninger som ikke nævnes i vores behandlingsvejlending, bør du kontakte os.
Selve resultatet kan du forvente at se hen over de følgende måneder, dog vil det endelige resultat først vise sig op til 12 måneder efter operationen.
Download vores operationsvejlending her

Hvem vælger et Deep Plane ansigtsløft
Ønsker en forøgelse af selvtilliden via æstetiske forbedringer.
- Ønsker at reducere synlige tegn på ældning.
- Vil forbedre og definere deres ansigtskonturer.
- Søger et yngre udseende.
- Mere fast og udglattet hud.
- Ønsker en forøgelse af selvtilliden via æstetiske forbedringer.
Spørgsmål om Deep Plane ansigtsløft / facelift:
Hvad er et Deep plane ansigtsløft / facelift
Et ansigtsløft, også kendt som en facelift, er en kosmetisk kirurgisk procedure, der sigter mod at give ansigtet et yngre udseende. Under en facelift strammes løs hud, og underliggende væv og muskler repositioneres. Overskydende hud fjernes typisk, hvilket kan reducere eller fjerne fremtrædende rynker og hudfoldninger. Formålet er at forbedre ansigtets konturer og reducere tegn på ældning.
Et Deep Plane ansigtløft er et mere avanceret ansigtsløft, hvor
man løfter og repositioner de dybere ansigtsstrukturer
(muskler og bindevæv) for at opnå et naturligt og langvarigt
resultat. Teknikken fokuserer på de underliggende væv
fremfor kun huden. Vores Deep Plane lift behandling er fokuseret fra midten af ansigtet og ned til halsen, så du får et harmonisk løft af kinder, kæbelinje og hals med et mere ungdommeligt og naturligt udtryk uden et stramt eller kunstigt resultat.
Hvad er forskellen på et mini ansigtløft og vores Deep Plane ansigtsløft?
Et mini ansigtløft, også kendt som Hollywood lift, er en mindre invasiv og mindre omfattende behandling, der typisk giver et subtilt løft i især kæbelinje og nedre ansigt. Vores Deep Plane ansigtsløft arbejder derimod i de dybere vævslag og repositionerer strukturerne i ansigtet for et mere naturligt og langvarigt resultat, ofte med bedre effekt fra midtansigt til hals.
Mini ansigtsløft / Kirurgisk Hollywood lift
Fokuserer på hud og let SMAS-stramning, mindre invasiv, kortere helingstid og mere begrænset effekt. Velegnet ved tidlige eller mildere aldringstegn.
Deep Plane ansigtsløft
Arbejder med dybere vævslag, repositionerer muskler og bindevæv for et mere komplet og naturligt resultat, med længere holdbarhed og større effekt på områder som kæbelinje, midtansigt og hals.
Hvordan foregår en Deep Plane lift operation?
En Deep Plane lift operation indledes med en grundig forundersøgelse, hvor kirurgen vurderer ansigtets anatomi, hudens elasticitet og dine forventninger til resultatet. Her fastlægges den mest hensigtsmæssige behandlingsplan.
Selve operationen tager mellem 2-3 timer og foregår i lokalanæstesi. Operationen udføres via diskrete snit, typisk placeret foran og omkring ørerne, så arrene bliver mindst muligt synlige. Under indgrebet løsnes og repositioneres de dybere ansigtsstrukturer som muskler og bindevæv, hvorefter huden tilpasses uden unødig spænding. Dette giver et naturligt løft af midtansigt, kæbelinje og hals.
Efter operationen anlægges en bandage, og du får nøje instruktioner til helingsperioden. Der planlægges opfølgende kontroller for at sikre korrekt heling og et optimalt, langvarigt resultat.
Hvorfor vælger man at udføre et Deep Plane ansigtsløft i lokalanæstesi?
Vores Deep Plane lift operation bliver udført i lokalbedøvelse, hvor vi bedøver det område, der opereres i. Lokalbedøvelsen kombineres typisk med beroligende medicin, så du er afslappet og tryg under hele indgrebet uden at være i fuld narkose. Det betyder, at operationen kan gennemføres skånsomt, med god komfort og en hurtigere opvågning efterfølgende.
Lokalbedøvelse under denne type operation giver en sikrere operation, med mindre
risiko for komplikationer, kortere restitutionsperiode og en bedre kontrol over dit velbefindende under hele forløbet.
Er der risici eller bivirkninger forbundet med et Deep Plane facelift?
Prisen på et Deep Plan ansigtsløft variere alt efter de områder du ønsker at løfte. Vi Som ved alle kirurgiske indgreb kan der være risici, herunder infektion, blødning og midlertidig nedsat følsomhed. Disse er dog sjældne og kan reduceres ved at vælge en erfaren kirurg og ved at følge de anbefalede retningslinjer før og efter operationen. Ved din forundersøgelse gennemgår vi altid mulige bivirkninger og forventninger til forløbet, så du føler dig tryg og velinformeret.
Hvad koster et Deep Plane ansigtsløft
Prisen på et Deep Plane ansigtsløft variere alt efter de områder du ønsker at løfte. Vi tilbyder følgende områder:
– Et Deep Plane ansigtløft koster 39.000 kr.
– Et Deep Plane ansigtsløft inkl. halsløft koster 49.000 kr.
Der tillægges derudover en patientforsikring på 6% af operationsprisen.
Bemærk, at priserne kan ændre sig. Vi henviser derfor altid til vores opdaterede prisliste på hjemmesiden for gældende priser.
Leder du efter finansiering? Så har du mulighed for at søge finansiering gennem Resursbank. Læs mere her.
Man er garanteret mod prisstigninger hvis man bestiller tid til sin operation indenfor 6 måneder efter man har været til forundersøgelse og fået prisen oplyst ellers et det prisen iflg. prislisten som er gældende.
Hvor lang tid holder et Deep Plane ansigtsløft?
Resultaterne af et ansigtsløft kan vare i mange år, men den nøjagtige tid afhænger af flere faktorer, inklusiv patientens alder, hudtype, og livsstil. Generelt kan effekten af et ansigtsløft forventes at holde mellem 5 til 10 år. Det er vigtigt at bemærke, at mens et ansigtsløft kan reducere tegn på ældning, stopper det ikke den naturlige aldringsproces, og hudens ældning vil fortsætte. God hudpleje og en sund livsstil kan hjælpe med at forlænge resultaterne.
Hvor lang tid tager det at komme sig efter operationen?
De fleste kan vende tilbage til normale aktiviteter efter cirka 2-3 uger. Hævelse og blå mærker varer ofte omkring 1-2 uger, men mindskes løbende. Fuld heling og endeligt resultat ses typisk efter 3-6 måneder.
Det er normalt at der vil forekomme ar efter operationen, dog sørger vi for at de placeres diskret og følger ofte naturlige hudfolder omkring øret og hårgrænsen, hvilket gør dem så lidt synlige som muligt.
Er et Deep Plane ansigtsløft den rette behandling for mig?
Hvis du ønsker et friskere, yngre og lidt strammere ansigtsudtryk uden at blive lavet om så er et Deep Plane ansigtsløft noget for dig specielt hvis du har løs hud ved kæbelinjen (hamsterposerne), i ansigtet eller på halsen.
Er du stadig i tvivl? Et kirurgisk indgreb kan være som en omfattende procedure og det er derfor heltnormalt at overveje det nøje inden. Hos Alfa Omega Klinikken har vi et stort fokus på at give de rette behandlinger, så det passer til specifikt vores kunders drømme og forventninger. Derfor får du altid lavet en grundig og uforpligtende konsultation og forundersøgelse, hvor du får en mere dybdegående forståelse for behandlingen. Vi taler her om dine forventninger til resultat og klarlægger om netop den behandling kan realisere det, eller om der er andre behandlingstyper som vil passe bedre. Kontakt os endelig hvis du har yderligere spørgsmål, vi står altid klar til at give dig den bedste indsigt til din beslutning.
Kan jeg kombinere Deep Plane ansigtløftet med andre behandlinger?
Ja, mange vælger at supplere med øjenlågsoperation, fedtsugning i halsen eller hudbehandlinger før operationen for et endnu bedre samlet resultat. Tag gerne kontakt til os og lad os sammen finde ud af hvordan vi kan realisere dine forventninger til det resultat som du går og drømmer om.
Mød Alfa Omega Klinikken –
En specialiseret klinik i hjertet af København
Hos Alfa Omega Klinikken kan du forvente erfarne specialister, som brænder for at hjælpe med at forbedre livskvalitet og selvtillid gennem personlig rådgivning og skræddersyede behandlinger, så du kan opnå dit drømmeresultat.


Patientsikkerhed: Vi er certificerede
Hos Alfa Omega Klinikken kan du stole på at kvalitet, hygiejne og sikkerhed er i top-klasse. Vi er registreret og godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det betyder, at vi lever op til gældende krav til kvalitet, hygiejne og patientsikkerhed ved alle vores arbejdsgange, kirurgiske indgreb og behandlinger.
Din tryghed og sikkerhed er vores højeste prioritet!
Få hjælp til finansiering
Vi ved, at skønhedsbehandlinger kan være en stor investering. Derfor tilbyder vi hjælp til finansiering gennem Resurs Bank, så du kan fordele betalingen på en overskuelig måde.

Overvejer du et Deep Plane ansigtsløft?
Overvejer du et Deep Plane ansigtsløft? Kontakt os og book en forundersøgelse, hvor vi sammen gennemgår dine ønsker og muligheder. Vores mål er at hjælpe dig med at opnå dit drømmelook på en naturlig og harmonisk måde, der passer til dit ansigt og din personlighed. Du får en ærlig og grundig rådgivning, så du kan træffe en tryg og velovervejet beslutning.
Kontakt os i dag for at booke en konsultation eller få mere information om vores Deep Plane ansigtsløft!



