Sådan foregår en Skinbooster behandling
En Skinbooster-behandling foregår ved, at en særligt formuleret hyaluronsyre injiceres med en meget fin nål. Nålen fordeler hyaluronsyren i små doser under huden, hvor den skaber en langvarig hydrering og fornyelse af huden indefra.
Hyaluronsyre er naturligt forekommende i huden, men aftager med alderen, så ved at tilføre hyalyronsyre direkte, kan vi forbedre hudens elasticitet og spændstighed, og minimere fine linjer, rynker og ar. Resultatet er en velfugtet, mættet, blød og glat hud med smuk glød.
Juvéderm™ VOLITE
Vi bruger udelukkende Juvéderm™ VOLITE, som er designet til at holde længere end alle andre skinboosters på markedet. Hyaluronsyren i VOLITE er krydsbundet, hvilket betyder, at hyaluronmolekylerne bevarer deres kvalitet længere og nedbrydes langsommere.
Kun 1 behandling
Kliniske studier viser, at Juvederm VOLITE forbedrer hudens kvalitet i helt op til 9 måneder efter behandlingen. Ved traditionelle skinboosterbehandlinger, kræver det normalt flere behandlinger med få ugers interval. Med Juvéderm™ VOLITE kræver det kun en enkelt behandling.
Behandlingen er særligt velegnet til ansigt, hænder, hals og décolleté. Det er især i disse områder, at huden med alderen mister sin egen produktion af hyaluronsyre og hudkvaliteten forringes markant. Med VOLITE vil du opleve en markant stigning i elasticitet og fugtniveau i huden.
Behandlingen kan virke forebyggende, hvilket yngre personer kan have glæde af.
Efter behandlingen
Fordelen ved behandlingen er desuden, at huden danner sit eget bindevæv i de områder, hvor man har lagt VOLITE skinbooster. 2-4 uger efter behandlingen vil du kunne se det endelige resultat og den langvarige effekt vil holde selvom hyaluronsyren bliver nedbrudt over 9 måneder. Huden vil have dannet sine egne bindevævsfibre, som kan virke genopbyggende og udglattende på huden.