Hvad er Rosacea (Rødme i ansigtet) – Årsag og symptomer

Hvem får rosacea 

Rosacea er en helt normal hudlidelse, som primært personer med lys hud oplever. Faktisk vil op imod 10% af befolkningen, og især kvinder, opleve problemet med rødmen og irritation i huden. Rosacea kan være arveligt. Den kan behandles og holdes i ro, men ikke helbredes fuldstændig.  Få et overblik over hvad rosacea er, hvad det skyldes og muligheder for behandling af rosacea i artiklen.

Hvad skyldes rosacea 

Det er en kronisk betændelsestilstand i huden i ansigtet og kan skyldes et overaktivt immunsystem eller kan være arveligt. Det skyldes ikke dårlig hygiejne og smitter ikke. 

Udbrud kommer og går og kan forværres af bl.a. alkohol, varme drikke, stærkt krydret mad, sukker/salt, ekstrem kulde/varme eller vedvarende stress: 

  • Et glas vin eller lignende er ikke i sig selv udslagsgivende. Det er det daglige indtag som kan skabe udfordringer. Det samme gælder krydret mad: spis det ind imellem og pas på med for meget karry, chili og hvidløg. 
  • Lange varme bade eller vand med isterninger til ansigtet, er ikke godt for din rosacea plagede hud heller. De store udsving vil irritere og udtørre huden og kan give udbrud. 
  • Stort forbrug af salt og sukker skaber udfordringer. Din hud vil reagere indenfor ganske kort tid, når du holder igen med slik, chips og meget salte og forarbejdede madvarer, som ofte er søde. 
  • Vedvarende stress er en velkendt faktor for langvarige udbrud af rosacea. Din hud reagerer på din sindstilstand med rødmen, knopper og inflammation eller pudsfyldte knopper. 

Rosacea er en almindelig kronisk hudsygdom, som rammer millioner af mennesker verden over. Det forårsager røde knopper og betændt hud på kinder, næse, hage, pande og omkring øjnene. 

Det er IKKE acne. Det ligner til forveksling, når du har udbrud, men acne er hormonelt betinget og du kan derfor ikke behandle rosacea som acne. 

Symptomer på Rosacea 

  • Rødmen på især næse og kinder, vedvarende rødme eller forbigående 
  • Små synlige udvidede blodkar på siden af næsen 
  • Rødmen og betændte knopper på huden på kinder, som ligner acne 
  • Der kan opleves øjenirritation eller tørhed ved den såkaldte okulær rosacea 
  • I sværere tilfælde ses hos ældre mænd en forøget vækst af forstørrede talgkirtler, som kan forårsage fortykket hud på næsen, kaldet ‘kartoffelnæse’ 
  • Kan forveksles med acne, som er hormonelt betinget 

Kan du bruge makeup?

Du kan godt bruge makeup, selvom du har rosacea. Det vigtige for hud med rosacea er fugt, fugt, fugt. Når du har basen i orden, velfugtet hud, og bruger makeup af en god kvalitet, som ikke udtørrer huden eller lukker for at huden kan ånde, så er rosacea og kosmetik ikke noget problem. Åndbar pudder uden talkum eller en farvet, fugtgivende dagcreme er at foretrække. Brug gerne en creme med grønt pigment for at dække rødmen i huden. 

Hudpleje til Rosacea 

Rosacea plaget hud er sensitiv, sart og ofte tør. Derfor skal dine hudplejeprodukter passe til den type hud. Dine cremer skal fugte og beskytte mod sol, gerne SPF 50 om sommeren, SPF 30 resten af året. 

Din hud skal beroliges, ikke stresses eller udtørres, så vær opmærksom på, at de produkter du vælger gør en forskel for rosacea. 

Fra Zo Skin Health kan vi blandt andet anbefale dette kit: Zo Skin Normalizing System  

Hvad er forskellen på acne og rosacea 

De ligner hinanden til forveksling, så vær opmærksom på, at du ikke kan behandle dem ens: acne er hormonelt betinget, rosacea er en kronisk hudsygdom. 

Hvordan behandles det 

Rosacea behandling hos Alfa Omega Klinikken indledes altid med en generel hudanalyse, så vi kan fastslå problemets omfang og beslutte hvilken behandling vi skal sætte ind med. 

Vores hudanalyse med Visia viser os hvor dine udfordringer sidder, om det er rosacea eller acne og hvor dybt problemet sidder. 

På Alfa Omega Klinikken behandler vi Rosacea med Kleresca™, som er en helt ny behandlingsteknologi. Det er baseret på en ny dermatologisk innovation, hvor lysenergi simulerer og aktiverer hudens celler, så de reparerer sig selv. Behandlingen reducerer rosacea og øger samtidig kollagenproduktionen med op til 100% per behandling. 

Behandlingen er ikke-invasiv, den er helt smertefri og tager kun 9 minutter. Behandlingen er udviklet til at stimulere hudens egne biologiske processer. Derudover bygger behandlingen på en unik lysteknologi, som er inspireret af naturens fotosyntese, hvor planter bruger solens lys til at danne sukker og ilt. Kleresca™  forbedrer og forynger din hudstruktur og kvalitet med et synligt resultat allerede efter første behandling. 

Hvad er Kleresca behandling 

Kleresca er en behandling der kan foretages hele året, uafhængigt af sol. Det er en mild behandling, hvor LED lysbølger sluses ned i huden via en gel lagt over huden. Lysbølgerne fjerner bakterier og stimulerer hudens egen reparationsevne. 

Kleresca behandling er videnskabeligt dokumenteret og kan bruges selv ved meget følsom hud. 

Behandlingen tager kun 9 minutter og du vil se en forbedring med det samme. 

Få behandling af Rosacea i dag!

DEL DETTE INDLÆG: